Inspiration til kommende deltagere i Erhvervsfyrtårn Life Science
– private og offentlige
Denne inspirationsside er baseret på evalueringen og rummer anbefalinger og inspiration til dig, der enten er nysgerrig på at indgå i et offentligt-privat innovationspartnerskab (OPI) eller står på tærsklen til at påbegynde et partnerskabsprojekt under Erhvervsfyrtårn Life Science som offentlig eller privat partner.
I 2022-2023 foretog Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse en procesevaluering af fem projekter under Erhvervsfyrtårn Life Sciences første år, hvor fokus var på SUND VÆGT.
Vælg det tema, som er vigtigst for dig, og læs om nogle af projektdeltagernes gode råd.
1) Det skal du vide om dine samarbejdspartnere.
2) Brug tid på at forventningsafstemme.
3) Skab en fælles kernefortælling.
4) Få en fast møderække hurtigt.
01
Det skal du vide om dine samarbejdspartnere
Når du, måske for første gang, skal indgå i et OPI med parter fra en anden sektor, kan der være ting, du ikke er klar over eller ting, du ikke ved, at du ikke ved. I den tværgående evaluering af Erhvervsfyrtårn Life Science Sund Vægt har de forskellige projektdeltagere belyst nogle af de vigtige punkter, der skal tages i betragtning ved samarbejde på tværs af sektorer. Nogle af disse har vi fremhævet her, så du kan få en bedre forståelse af, hvordan andre sektorer arbejder, samt hvad du skal være opmærksom på, når du indgår i et tværsektorielt samarbejde.
Kirsten Haase, uddannelsesleder, Gladsaxe Kommune. Projekt Sunde Børn.
”Kommuner og små virksomheder er organiseret forskelligt og arbejder efter hver deres årshjul. Små faste og regelmæssige ledelsesmøder med repræsentation fra både den private virksomhed og den kommunale enhed er vigtigt, for det giver plads til effektiv problemløsning og agil projektudvikling. Når det er på plads, kan det gode match give helt nye muligheder for kapacitetsopbygning. Vi går ud af projektet med en styrket faglighed og flere muligheder for at skabe bevægelse i undervisningen.”
Jane Bendix, Jordemoder, Nordsjællands Hospital. Projekt SundGravidtet.
“Man skal vide om sundhedssektoren, at den er meget struktureret og stringent i tidsorganiseringen. Det er svært at få samlet folk fra klinisk praksis til møder ifm. udviklingsprojekter, fordi mange af os er vagtbærende. Derfor skal det hele planlægges ind i et vagtskema. Vi har heller ikke så mange ressourcer at lægge i udviklingen, da alt vi laver, er meget fokuseret omkring drift. Derfor kan vi i høj grad bruge hjælp udefra til at løfte et projekt og give det en højere faglig kvalitet indenfor det område, vi nu har brug for at arbejde med, f.eks. IT eller filmproduktion. De private virksomheder kan bidrage med et veludviklet produkt, i stedet for at vi starter helt fra scratch og skal igennem alle børnesygdommene. Dem har de været igennem, og de leverer et produkt, som vi ret hurtigt kan arbejde ind i og få noget produktivt ud af.”
Kasper Lykkegaard, CEO & Stifter, Sens Innovation. Projekt Sund Bevægelse for Sund Vægt.
”Produktudviklere og sundhedsprofessionelle kommer fra to meget forskellige verdner og arbejdskulturer. Forventningsafstemning og tidlig involvering af slutbrugere er derfor essentielt for at skabe fælles ejerskab og forståelse af udviklingsprocesser og arbejdsgange i klinisk praksis. En typisk faldgrube i samarbejdet er fx forståelsen af, hvornår en prototype er færdig. Hvis sundhedsprofessionelle tester udstyr, som er under udvikling, er forventningen typisk, at produktet er meget tæt på at være færdigt. Fejlrapportering på udstyret ses typisk ikke som en del af testen. De forskellige opfattelser kan skabe frustration i samarbejdet mellem SMV’er og sundhedsprofessionelle. Det er ligeledes afgørende for udviklerne i virksomhederne at forstå, at produktet skal være modent og færdigt nok, inden opstart af klinisk afprøvning for at sikre brugbare kliniske data og publicering af resultaterne.”
Lotte Broberg, projektleder og postdoc, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Projekt SundGraviditet.
”Samarbejde på tværs kan være rigtig givtigt for alle parter. Vidensinstitutioner tænker traditionelt i forskning og det kan nogle gange være en mere langsommelig proces, end hvis der er tale om innovations- og udviklingsprojekter – herunder kan det være en omstændig affære at få de nødvendige tilladelser, databehandleraftaler mv. i hus. Men det er vigtigt at være åbne over for samarbejdet, for vidensinstitutioner kan bidrage med vidensgrundlaget, herunder viden om hvilke forskningsmetoder der bedst understøtter projektet, så effekterne af projektet bliver belyst.”
02
Brug tid på at forventningsafstemme
Offentlige og private virksomheder er vidt forskelligt organiseret og kan have forskellige tilgange til arbejdsgange og samarbejdskulturer. Det kan føre til misforståelser, hvis I ikke bruger tid på at sætte jer ind i hinandens verdener, sprog og arbejdsmetoder, især i opstartsfasen. Et godt tip er, at fysiske møder bør prioriteres så meget som muligt i starten, hvor I stadig er ved at lære hinanden at hende. Ved at besøge projektparters lokale kontorer eller klasselokaler, kan I få et indblik i hinandens dagligdagsverdener. Netop dette giver en særlig forståelse for, hvor der kan gemme sig nogle forskelle, I ikke var klar over og som I bør være opmærksom på i samarbejdet.
Husk også at nedfælde, hvem der skal levere hvad, hvordan og hvornår – erfaringen siger, at dette ikke kan italesættes for meget eller for ofte. Ved at gøre det kontinuerligt igennem projektet sikrer I, at alle i projektgruppen er opdaterede på hinandens tidslinjer og er enige om, hvor langt I er i processen. Det minimerer risikoen for dobbeltarbejde og misforståelser.
”Det er vigtigt at komme godt fra start. At man mødes fysisk og taler helt grundigt om, hvordan man ser på tingene og hvordan man ser forløbet for sig. Det gjorde vi og det har været godt givet ud at tale sig ind i projektet. For der er en risiko for, at man tror, at man ser på projektet på samme måde, men det gør man ikke nødvendigvis. Derudover har vi haft god erfaring med at være åbne om parternes forskellige interesser. Vidensinstitutionernes udgangspunkt er at undersøge, om en intervention virker ude i virkeligheden, mens private virksomheder jo typisk lever af at sælge et givent produkt”
”Forventningsafstemning har været en stor del projektet. Da alle kommer fra forskellige steder, har forskellige udgangspunkter og baggrunde, er forventningsafstemning en essentiel del i et projekt. Allerede i projektopstarts fasen, blev der med projektgruppen løbende opsat møder, minimum én gang om måneden med fokus på opfølgning på projektet med en uformel tilgang til møderne. Det var med til at klargøre hvilken rolle vi hver især besidder og hvem der løber med hvilke opgaver og hvad næste skridt i projektet er, alt sammen på baggrund af forventningsafstemning.”
03
Skab en fælles kernefortælling
I samarbejdsprojekter er det vigtigt ikke at antage, at andre projektparter ser målet, og vejen dertil, på samme måde som du gør. Der kan være forskellige tilgange til processen, incitamenter til at indgå i samarbejdet, forventninger til det endelige produkt, osv. Det er vigtigt at drøfte disse forskelle. Projektet kommer længst, hvis I føler et fælles ejerskab og har et fælles fagligt sprog. En måde at opnå dette på kan være at samle projektgruppen for at drøfte forskellige aspekter af projektet og nedfælde, hvordan I hver især anskuer projektets formål og vejen til succes. I kan vælge at skrive en fælles kernefortælling, hvilket også vil gavne jeres eksterne kommunikation.
I projekt Sund Trivsel på Arbejdspladser gik to vidensinstitutioner, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, sammen med to store virksomheder, Velliv og ISS, om at udvikle en metode til at fremme sundhed og trivsel direkte på arbejdspladsen. Projektgruppen erfarede, at det tog lidt tid at etablere et fælles formål.
”Det er virkelig en kæmpe bonus for os, at vi har fået samarbejdet med NFA op at stå. I starten skulle vi lige afstemme vores forståelser af, hvad målet med projektet var og hvilken tilgang, der gav mest mening. Men vi fandt ud af, at vi faktisk tænker meget ens. Vi kan forskellige ting – men vi fandt frem til en fælles tilgang til, hvordan vi løfter sundheden. Og det i sig selv er en kæmpe gevinst.”
”I starten var vores rolle i projektet ikke konkretiseret i stor nok grad til, at vi var klar over, hvad vi faktisk skulle bidrage med. Men så fik vi snakket om det og der blev en overordnet enighed om, at vi kører sammen. Projektbeskrivelsen blev også justeret i fællesskab. Så har vi også, i den mest intense fase, haft arbejdsdage sammen, hvor vi har mødtes og har siddet en hel dag og samarbejdet om nogle klare arbejdsopgaver. Den fælleshed har gjort det meget nemmere for alle parter, tror jeg.”
04
Få en fast møderække hurtigt
Det er afgørende for fremdriften i jeres projekt, at I lægger nogle faste statusmøder med alle fra projektgruppens deltagelse i kalenderen. Dette skyldes både, at offentlig og private virksomheder har forskellige arbejdstilgange og tidsplaner men også, at I ikke ser hinanden til daglig i projektgruppen. Disse møder giver mulighed for at holde styr på, hvor hver part befinder sig i processen og mindsker risikoen for misforståelser.
I projekt Sunde Børn samarbejdede den private virksomhed Khora, der specialiserer sig i virtual reality (VR), med folkeskoler i Gladsaxe Kommune om at udvikle matematikundervisning ved hjælp af VR- og AR-teknologier. Det blev tydeligt for både Khora og folkeskolerne, at der var betydelige forskelle i arbejdsgangene mellem folkeskoler og private teknologivirksomheder. Derfor tjekkede projektgruppen regelmæssigt ind med hinanden og aflagde status, enten fysisk eller online for at sikre en god kommunikation og godt flow i processen.
“Regelmæssig indtjekning og fastlagte statusmøder er enormt vigtige for at kunne samarbejde på tværs. Det betyder fx rigtig meget i folkeskoleregi, hvornår på året man lægger ting. Det er lige meget, hvad vi som virksomhed kommer med, hvis vi kommer med det midt i, at de fx er i gang med fagfordelingen ude på skolen. Så bliver man mødt af nogle medarbejdere, der står i en situation, hvor de ikke kan tage noget som helst ekstra ind.”
”Vi ved jo, at vi vil hinanden, og at vi vil ideen, men vi er nødt til at kende og holde os opdateret på hinandens udgangspunkter for at kunne værne om vores egne og hinandens ressourcer. Hvis koordineringen lige glipper i en periode, så opdager man det på den hårde måde.”
05
Inddrag brugerperspektiverne fra start
Innovation starter forskellige steder, kan udvikle sig på forskellige måder og kan løbende tage nye retninger. Der findes ikke én rigtig vej. Nogle ideer opstår i videnskaben, mens andre opstår bottom-up gennem praksis eller udspringer af ren entreprenørånd i en startup.
Det er vigtigt at fortsætte med at udfordre jeres idé og tilgang undervejs i processen, uanset hvor og hvordan I starter jeres projekt. I den forbindelse bør I også inddrage brugerperspektiverne fra start til slut. Hvordan kan I ellers vide, om jeres idé/løsning/indsats giver mening for dem, der i sidste ende skal bruge den? Og hvordan kan I ellers vide, om I har fat i roden af problemet, eller om jeres løsning blot skaber andre problemer og behov?
I kan med fordel lade jer inspirere af VTV-modellen (VelfærdsTeknologiVurdering) udarbejdet af Teknologisk Institut. Modellen er en nyttig ressource til at stille gode og kritiske spørgsmål til projektet, der kan hjælpe jer på vej.
Hvordan kommunikerer vi indsatsen til organisationen og medarbejdere med borger/patientkontakten?
Oplever fagpersonerne, at vi løser et problem for dem og kan de frigive ”hænder” til andre opgaver?
Hvordan kan løsningen blive forankret i organisationen, så den er relevant efter projektet?
Hvad betyder vores løsning for medarbejdere mht. arbejdsgange, kompetencer og arbejdsmiljø?
Hvilke konsekvenser har vores løsning for andre afdelinger, servicefunktioner, fx i forhold til opgaveflytning mellem personalegrupper og sektorer?
Hvem er vores målgruppe/brugere helt præcist, og hvordan vil vi involvere dem?
Hvilke risici er der for borgerne/patienterne ved at bruge vores løsning?
Er løsningen let at få adgang til og brugervenlig?
Hvordan undersøger vi borgernes anvende tilfredshed med løsningen?
Hvilke effekter har vores løsning på brugernes sundhedstilstand?
Hvordan vil vi inddrage feedback fra brugerne for at justere og forbedre vores indsats?
Hvordan kan teknologien bruges som motivation for brugeren?
Hvad er kravene til den tekniske infrastruktur på sygehuset, i det kommunale tilbud, hos praktiserende læger, i borgerens hjem? i
Hvilke krav stiller vores løsning til teknisk kunnen blandt de fagpersoner, der skal anvende og rådgive om den?
Kan vores løsning understøttes/leveres af allerede kendte teknologier, som er i sundhedsvæsenet?
Skal vi gå efter at udvikle lokale eller nationale løsninger, eller er begge dele muligt?
Hvad koster løsningen som hhv. prototype og i produktion?
Hvem er indkøber af vores løsning og hvordan finansieres det?
Kan løsningen spare ressourcer, fx i arbejdsgange og løntimer hos aftagerne?
Hvilke udgifter er der ved at sætte løsningen i drift? Herunder oplæring af medarbejdere?
Kan vi estimere en samlet businesscase sammen med aftagerne på løsningen?
06
Tænk langsigtet for at åbne døre
Når du indgår i et OPI-samarbejde kan du have lyst til at gå i gang med at indsamle data og teste prototypen med det samme. Dog kan procedurer som databehandleraftaler og samtykkeerklæringer tage lang tid at få i hus. For den offentlige sektor, herunder vidensinstitutioner, er det nødvendigt, at dette er på plads, for at de kan påbegynde dataindsamlingen. Men for SMV’er kan disse processer sommetider virke besværlige og uigennemskuelige. Ikke desto mindre kan samarbejdet med parter fra den offentlige sektor give konkret erfaring med at navigere offentlige godkendelsesprocesser, hvilket kan gøre processen mere smidig, næste gang du indgår i et lignende samarbejde.
”En erfaring jeg tager med mig fra samarbejdet er, at vi i det offentlige har en lidt anden kadence end de private virksomheder, når det drejer sig om procedurer for indhentning af nødvendige godkendelser og tilladelser i relation til projektet. I det offentlige er vi nødt til at sikre os at fx kontrakter, samarbejdsaftaler, databehandleraftaler og ibrugtagning af nyt software følger systemets udstukne retningslinjer for ansøgning og godkendelse, inden vi kan gå videre i projektet. Det kan virke som irriterende bremseklodser i projektsamarbejdet, og det kræver tid og ressourcer, som måske ikke er indregnet i tids- og projektplaner fra starten af samarbejdet. Det er derfor vigtigt fra starten at have overblik over nødvendige godkendelsesprocedurer, at aftale hvem der gør hvad og at tage højde for det i tidsplanen. ”
”Vi er da bevidste omkring, at der er nogle udfordringer ved at arbejde med det offentlige qua nogle højere krav og dokumentationer og processer, men samtidig er det jo også en mulighed for os at blive indlemmet i, hvordan det offentlige faktisk opererer, og hvordan det kan klargøre os til at komme ind på det marked, og så samtidig også få nogle erfaringer med at arbejde sammen med det offentlige.”
“Vi har den erfaring og grundholdning, at vi ikke kan løse de store samfundsmæssige udfordringer alene. Ligesom på et sportshold, eller i et band, er vi nødt til at kunne samarbejde, hvis vi vil vinde slaget mod sociale udfordringer, ulighed i sundhed, overvægt og dårlig trivsel for at nævne nogle få af de store. Derfor rækker vi altid ud efter det offentlige, NGOer, fonde og virksomheder, som også har forandring i deres DNA, og som også har erkendt nødvendigheden af at etablere stærke partnerskaber for at skabe bæredygtige resultater. Og dét er i grunden en sympatisk tanke; at når vi hjælper andre, hjælper vi samtidig os selv.”
Sund Vægt 2022 - 2023
Fem projekter under Erhvervsfyrtårn Life Science
Formålet med Projekt SundGraviditet var at udvikle en app til et mere smidigt og fleksibelt forløb for gravide med behov for støtte til reduceret vægtøgning, mhp. at skabe en vedvarende livsstilsændring til gavn for mor, barn og familie. Projektet bestod af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Nordsjællands Hospital samt virksomhederne Emento og Raketfilm.
Formålet med Projekt Sund Trivsel på Arbejdspladser var at udvikle sundhedsindsatser i fællesskab med ledere og medarbejdere, der kan øge sundhed og trivsel hos medarbejderne. Projektgruppen bestod af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt virksomhederne ISS og Velliv. Læs mere om projektet her:
Formålet med Projekt eHOOD var at kvalificere værdi og effekt i realtid af et livsmestringsforløb for udsatte unge i risiko for overvægt og mistrivsel gennem et esport-forløb. Projektgruppen bestod af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og virksomhederne Sincera og Impactly. Læs mere om projektet her:
Formålet med Projekt Sund Bevægelse for Sund Vægt var at udvikle en database, en algoritme og et digitalt redskab, der kan forudsige den enkeltes risiko for udvikling af overvægt og type-2 diabetes pba. data fra en sensor, der placeres på kroppen. Projektgruppen bestod af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og virksomhederne Sens Innovation, Brevetti AI og et/al.
Formålet med Projekt Sunde Børn var at øge bevægelsesmuligheder og trivsel for børn i folkeskolen gennem brug af teknologierne VR og AR i matematikundervisningen. Projektgruppen bestod af Gladsaxe Kommune, virksomheden Khora og Københavns Universitet.
