OPDATERES ...
Erhvervsfyrtårn Life Science - sundhed hvor du er
Aktiviteterne er delt i op i tre delprojekter:
1 - Test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter
2 - Udvikling af kompetencer til små og mellemstore virksomheder inden for life science
3 - Innovationssamarbejder med virksomheder
1 - Test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter
Etablering af en national IT-infrastruktur, der skal give danske SMV’er hurtig og sikker adgang til sundhedsdata, så de kan udvikle og teste innovative løsninger til sundhedssektoren.
Platformen får navnet OSCAR HOST og skal nedbryde eksisterende barrierer for brug af sundhedsdata – samtidig vil den sikre fuld kontrol og datasikkerhed for offentlige myndigheder.
Projektet bygger på tidligere Grand Solution-projekter og skaber synergi med nationale strategier som Sundhedsreformen og Life Science Strategien.
Målet er at:
- Styrke Danmarks konkurrenceevne
- Fremme kommercialisering af nye løsninger
- Sikre en bæredygtig platform, der efter projektets afslutning kan drives på markedsvilkår.
2 - Udvikling af kompetencer til små og mellemstore virksomheder inden for life science
Den danske life science-strategi peger på, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer for vækstpotentialet i dansk life science.
De nye uddannelsesforløb skal møde denne udfordring og bidrage til at skabe en fremtidssikret kompetenceinfrastruktur og langsigtet konkurrencekraft i Danmark. De nye uddannelsesforløb vil tage afsæt i dokumenterede behov i life science-branchen.
Uddannelsesforløbene, som afvikles rundt i landet vil indeholde:
- Nye brancheorienterede kurser – bl.a. inden for medicinalkemi og kvalitetssikring
- Praksisnære moduler som akademi- og diplomforløb
- Mentorordninger og studieforberedende aktiviteter
- Vurdering af medarbejdernes kompetencebehov og individuelle uddannelsesplaner
- Korte fleksible kompetenceforløb (micro-credentials)
3 - Innovationsprojekter
AI-specialist
Innovationssamarbejde der udvikler AI-specialister til tidlig indsats og reduktion af varighed ved tab af arbejdsevne.
Projektet skal udvikle, dokumentere, implementere og markedsmodne digitale AI-specialister, der understøtter tidlig indsats og reduktion af varighed ved tab af arbejdsevne, med initialt fokus på rygrelaterede forløb.
Baggrund: Tab af arbejdsevne udgør en af de mest omkostningstunge dækninger i den danske pensionsbranche. Ifølge Forsikrings- og Pensionsbranchen udbetaler pensions- og forsikringsselskaber årligt mere end 10 mia. kr. i ydelser relateret til tab af erhvervsevne. Samtidig modtog flere end 86.000 danskere i 2024/2025 udbetalinger for tab af arbejdsevne, mod ca. 73.000 modtagere få år tidligere.
De digitale AI-specialister fungerer som klinisk relevant, ikke-autonom beslutningsstøtte, der hjælper pensionskunden og tilknyttede fagpersoner med at vurdere relevante indsatser på tværs af pensions- og forsikringsydelser, arbejdspladsrelaterede tilbud, offentlige sundhedstilbud samt fagligt relevant content.
Projektet har som eksplicit mål, at den udviklede løsning ikke alene demonstreres som proof-of-concept, men bringes frem til fuld markedsmodning, regulatorisk godkendelse og operationel drift hos PensionDanmarks kunder inden projektets afslutning.
Partnere: Pension Danmark, Pleaz ApS, Vicorda ApS m.fl.
Sund aldring
Sund Aldring – Seniortrivsel i storbyer er et projekt, der bekæmper inaktivitet, ensomhed og social ulighed blandt udsatte seniorer i byerne.
Baggrund: Indsatsen møder en af tidens største samfundsudfordringer: inaktivitet, stigende ensomhed og øget social ulighed i en voksende gruppe af seniorer (+60 år). Det er en strategisk satsning på social bæredygtighed og bedre trivsel for en sårbar og udsat målgruppe. Projektet flugter med både ESG-principperne og FN’s verdensmål 3 (sundhed og trivsel), mål 10 (mindre ulighed) og mål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund).
Projektet udvikler en kombination af fysiske og digitale indsatser med fokus på bevægelse, fællesskab og sundhed. Herunder bevægelsesaktiviteter i fællesskaber i DGI Byen og virtuelle fællesskaber via Boblberg.dk.
Deltagerne motiveres med gamification og personlige wearables fra SENS, som måler aktivitetsniveau og dokumenterer effekt.
Målet er at udvikle nye koncepter og løsninger, der mobiliserer og fastholder effektfuldt og skaber varige sunde forandringer i livsstil og trivsel hos en voksende gruppe seniorer med særlige behov.
Partnere: DGI Byen, Københavns Kommune, SENS ApS og Boblberg.
Hjemmebahndling
Opdateres